SMS-beskeder (Short Message Service) består kun af tekst. Du kan sende en besked på op til 160 tegn. Hvis du skriver mere end det, vil din besked blive sendt i en serie af SMS-beskeder.
Du kan sende en SMS til flere personer og få svarene leveret i separate tråde (medmindre du og modtagerne har aktiveret gruppebesked).
SMS-beskeder indgår i abonnementet hos de fleste mobilselskaber og bruger ikke mobildata.
MMS-beskeder (Multimedia Messaging Service) kan indeholde ubegrænset tekst og et billede, et diasshow, en video eller en lydfil.
Du kan sende en MMS-besked til flere personer på én gang ved hjælp af gruppebeskeder, og svar bliver leveret i en gruppesamtaletråd til hver person i gruppen.
MMS-beskeder bruger mobildata, så du skal have et mobildataabonnement eller betale efter forbrug for at sende dem.
I gruppebeskeder kan flere personer føre en samtale. Alle svar fra modtagerne leveres til alle modtagere i en gruppesamtaletråd.
Selvom du sender samme besked til flere personer, betaler du for hver besked, du modtager. Gruppebesked:
Hvis du ikke ønsker at modtage svar i gruppesamtaler, kan du slå gruppebesked fra i SMS/MMS-appen.
Hvis du har problemer med beskeder, kan du prøve disse trin til fejlfinding.