Cast din skærm til HDTV med Miracast

Vis din telefons skærm på HDTV med trådløst display. Afspil et diasshow eller spil, se film, browse på internettet, brug dine apps – alt, hvad du foretager dig på telefonen, afspejles på dit HDTV. For at komme i gang skal du bruge et Miracast™-kompatibelt HDTV eller en trådløs Miracast-displayadapter til at oprette forbindelse til dit HDTV (kan købes i elektronikbutikker). Efter en let konfiguration kommunikerer enhederne direkte, og de kræver ikke en delt forbindelse til en Wi-Fi-router.

TipGå til Wi-Fi Alliance-webstedet på www.wi-fi.org/certified-products-results?cid=miracast for at se en liste over trådløse Miracast-kompatible dongles, der kan bruges med alle tv, der har en HDMI-port.

Par enhederne

Sådan parres telefonen med en trådløs displayadapter eller et Miracast-kompatibelt HDTV:

  1. Gør ét af følgende:

    • For at parre en trådløs displayadapter skal du installere adapteren på dit HDTV i henhold til producentens vejledning. Du ser et parrings- eller tilslutningsskærmbillede på dit HDTV.
    • Du parrer et Miracast-kompatibelt HDTV ved at tænde det og indstille det til at lave parring med en enhed i overensstemmelse med producentens vejledning. Du får vist en parrings- eller forbindelsesskærm på dit HDTV.
  2. Gå til Indstillinger > Skærm > Cast skærm på din telefon.
  3. Tryk på , og markér Aktivér trådløs skærm, hvis den ikke er markeret.
  4. Telefonen søger efter displayenheder. Tryk på navnet på den enhed, du vil oprette forbindelse til.

Enhederne opretter forbindelse, og skærmen på din telefon afspejles på dit HDTV. Når trådløst display er aktiveret, vises i statusbjælken.

Slå trådløst display fra

  1. Stryg statusbjælken ned med to fingre, og tryk på .
  2. Tryk på Afbryd forbindelsen.

Tips til forbedret ydelse

Sådan får du den bedste ydelse:

  • Stå 1-6 meter fra den kompatible skærm eller adapter og i det samme rum, hvis det er muligt. Hvis du oplever problemer, skal du rykke tættere på.
  • Hold afstand til mikrobølgeovne eller trådløse telefoner for at undgå interferens.
  • Deaktiver Bluetooth under sessionen.
  • Hvis kanterne på din telefons skærmbillede lader til at mangle på HDTV'et, skal du justere HDTV'ets displayindstillinger. Følg producentens instruktioner.
  • Når du streamer data over Wi-Fi, skal du stå inden for 4,5 meter fra adgangspunktet i dit hjem.
  • Indstil adgangspunktet i dit hjem til 5 GHz.