Termer, du er nødt til at kende

app
Software, som du kan downloade af hensyn til udvidet funktionalitet, såsom spil, apps til e-mail, stregkodescannere m.v. Visse apps er allerede installeret på din telefon, og du kan downloade flere fra din telefons app-butik.
Bluetooth™
En kortrækkende trådløs teknologi, som du kan bruge til at forbinde en enhed til andre Bluetooth-kompatible enheder og tilbehør i nærheden, f.eks. headset, højttalere, printere m.v. Brug Bluetooth til at foretage håndfri opkald på et headset eller i din bil, lytte til musik på trådløse højttalere, benytte en trådløs mus eller et trådløst tastatur eller udskrive et dokument i et andet lokale. Konfiguration af Bluetooth.
dataforbrug
Den mængde data, din telefon uploader eller downloader over mobilnetværket i løbet af en vis periode. Afhængigt af din aftale med din udbyder opkræves der muligvis ekstra gebyrer, når dit dataforbrug overstiger aftalens månedlige begrænsninger.
data
Oplysninger, der sendes eller modtages fra telefonen ud over opkald og SMS tekstbeskeder. Du kan bruge data, når du går på internettet, tjekke e-mail, spille spil, bruge apps og meget mere. Baggrundsopgaver, f.eks. synkronisering eller placeringstjenester, kan også bruge data.
Flytilstand
En tilstand, der giver adgang til en enheds ikke-trådløse funktioner (f.eks. musik, spil m.v.), mens dens trådløse funktioner, som ikke må benyttes under flyvninger, deaktiveres.
genvej
Et ikon, du kan tilføje til startskærmen, og som hurtigt lader dig åbne en app. Opret genveje til apps, du ofte benytter.
GPS
Global Positioning System. Et globalt, satellitbaseret system til bestemmelse af nøjagtige placeringer på Jorden.Med GPS bliver din telefon din navigationsenhed, når du kører, og din guide, når du er på udkig efter et måltid mad, en film eller en kop kaffe i nærheden.
mobilnetværk
Et netværk bestående af radiotårne. Du foretager opkald på din telefon ved brug af radiobølger, der sendes mellem telefonen og netværkstårnene. Du sender også data og får adgang til internettet på dette netværk. Udbydere anvender forskellige teknologier til at håndtere disse radiotransmissioner (GSM, CDMA, Edge, 3G, 4G, LTE, HSPA, iDEN).
mobilt hotspot
En enhed eller app, der lader dig dele din mobile dataforbindelse med flere forskellige enheder via Wi‑Fi. Du kan forbinde flere forskellige enheder til dit hotspot, herunder bærbare pc'er, netbookcomputere, MP3-afspillere, kameraer, smartphones og bærbare spillesystemer. Antallet af enheder, der kan oprette forbindelse samtidigt, afhænger af din udbyder og din forbindelseshastighed.
NFC
En trådløs teknologi, der overfører oplysninger mellem to kompatible enheder. Tryk enhederne sammen for at dele webadresser, kontaktoplysninger, apps, GPS-positioner og mere.
Play Butik
Googles butik, hvor du kan downloade apps, bøger, film og musik. Vælg blandt et udvalg bestående af gratis bøger eller apps, og køb fra et endnu større udvalg.
SD-kort
SD-kort (Secure Digital). Et lille, udtageligt kort med høj kapacitet, der bruges i små, bærbare enheder, såsom mobiltelefoner, tablets og digitalkameraer.
SIM-kort
SIM-kort (Subscriber Identity Module). Et kort, der sikkert gemmer oplysninger, som din udbyder bruger til at godkende din telefon på mobilnetværket.
softwareopdatering
En opdatering til din telefons operativsystem, og som typisk omfatter nye funktioner og udbedringer af problemer. Opdateringen downloades trådløst til din telefon uden yderligere omkostninger for dit vedkommende.
statusbjælke
Tynd linje øverst på startskærmen, hvor klokkeslættet og ikoner for telefonens batteri og netværksforbindelser vises. Med apps vises der ikoner på statusbjælken for at give dig besked om hændelser som f.eks. nye beskeder.
synkronisering
Deling af de samme oplysninger på tværs af flere forskellige enheder og websteder. Kontakter, kalendere og e-mail synkroniseres igennem cloud-tjenester, således at du kan indtaste oplysninger på én enhed og få adgang til dem igennem en anden.
underretning
En alarm fra din telefon eller en app på din telefon. Din telefon viser ikoner på statuslinjen for at underrette dig om nye beskeder, kalenderbegivenheder og alarmer. Ikonerne kan også indikere løbende status som f.eks. forbindelse til et Wi-Fi-netværk.
Visual Voice Mail
En app, der viser dig en liste over dine talebeskeder og administrere dem uden at skulle ringe til et traditionelt telefonsvarersystem. Du kan lytte til, besvare, slette og arkivere dine beskeder. Du kan også ringe tilbage, tekste og tilføje nye kontaktpersoner.
widget
Et element, som du kan tilføje til din startskærm, der giver dig hurtig adgang til oplysninger eller ofte anvendte opgaver. For eksempel kan widgets give dig vejropdateringer, kommende kalenderbegivenheder og muligheden for hurtig aktivering/deaktivering af Wi-Fi eller justering af skærmlysstyrken. Mange er forudinstalleret på din telefon. Apps, som du kan downloade kan også indeholde widgets.
Wi‑Fi
En kortrækkende trådløs teknologi, som tilbyder internetforbindelser med høj hastighed til trådløse dataenheder. Mange steder tilbydes der Wi-Fi-forbindelser, herunder lufthavne, hoteller, restauranter og mere. Brug af en Wi-Fi-forbindelse i stedet for dit mobile netværk kan hjælpe med at reducere dit mobildataforbrug. Vær opmærksom på, at visse offentlige Wi-Fi-forbindelser muligvis ikke er sikre. Du bør kun oprette forbindelse til de steder, du har tillid til, og bruge en form for internetsikkerhed på dine enheder. Konfiguration af Wi-Fi.
Visse funktioner, tjenester og programmer afhænger af netværket og fås muligvis ikke i alle områder.