Forebyg malware-angreb

Du kan forhindre malware (spyware, phishing og virus) i at forstyrre din telefons ydelse eller beskadige den ved at orientere dig en smule, før du downloader den enkelte app.

Kontroller bedømmelsen

Får app'en 4 eller 5 stjerner? I så tilfælde er det nok en god app. Hvis ingen har indsent kommentarer sammen med et højt stjerneantal, bør du være på vagt. Hold også altid godt øje med kommentarerne, og hvis der ikke er nogen, kan du prøve at se efter i et Android-brugerforum.

Læs masser af kommentarer

Før du downloader en app, bør du læse anmeldelser fra andre brugere, som har downloadet den, som en hjælp til at beslutte, om den egner sig til dig. Læs en række kommentarer, ikke blot et par stykker.

Kontroller tilladelserne

Når du installerer en app, skal du sikre dig, at du har læst alle advarsler, der fortæller dig om, hvilke oplysninger app'en vil få adgang til. Hvis du ikke kan acceptere adgang til disse oplysninger, skal du annullere installationen. Hvis du installerer en app, der f.eks. fungerer som en indkøbsseddel, bør app'en ikke kræve adgang til dine kontakter. Selv hvis app'en er legitim, er det muligvis ikke altid en god idé at give den adgang til dine oplysninger.

Kontroller Androids brugerfora

Søg i brugerfora på internettet efter app'ens navn, eller indsend et spørgsmål, som andre brugere kan besvare. Fora er gode ressourcer til informationsdeling. Dit spørgsmål kan også hjælpe andre brugere.

Kontroller udviklerens webside

Play Butik giver ikke kun kommentarer lige ved hånden, den giver også et link til udviklerens website. Hvis du er usikker på en app, skal du gå til websitet. Ser det professionelt eller amatøragtigt ud?

Indsend dine egne kommentarer

Når du har downloadet en app, kan du bedømme dem og indsende kommentarer, som andre brugere kan få vist. Jo flere oplysninger, du bidrager med, desto sikrere bliver det hele! Dit Android-fællesskab sætter pris på din indsats.

Stadig usikker?

Hvis du ikke er i stand til at finde oplysninger ved brug af de tidligere omtalte forslag, og du er i tvivl omkring app'ens sikkerhed, bør du ikke installere den. Der er masser af andre apps at vælge imellem.