Velkommen til Android! Du har overført dine kontakter og kalenderbegivenheder med appen Overfør, ikke? Lad os nu se på forskellene mellem din gamle iPhone og din nye telefon.
Farvel Apple App Butik, goddag Google Play Butik. Play Butik er nu din standard app-butik. Apps til hhv. iPhone og Android er ikke kompatible. Men mange udviklere laver versioner til både iPhone og Android af deres apps. Det betyder, at hvis appen gemmer dine data online, er det relativt nemt at skifte. Du skal blot downloade Android-versionen fra Play Butik og logge ind.
Hvis du bruger funktionen »Forstyr ikke« på iPhone, skal du nu bruge funktionen Afbrydelser og appen Moto Støtte. Appen kan automatisk sætte din telefon på lydløs, når du er til møde eller i de nattetimer, du angiver.
Hvis du før brugte iMessage, kan du nu bruge Motorola Connect til at svare på SMS-tekstbeskeder på din computer.
På din gamle iPhone var startskærmen helt ude til venstre. Nu starter startskærmen som centrum af fem sider.
Din gamle telefon viste alle apps på startskærmen. På din nye telefon kan du lægge genveje til de vigtigste apps på startskærmen for nemmere at få adgang. Eller se den komplette liste ved at trykke på
. Det giver ledig plads på startskærmen til widgets, så der sker meget mere, når du starter.
Android og iPhone har begge appikoner, men Android har også widgets. Widgets fungerer som miniapps på din startskærm, der er interaktive, eller som streamer oplysninger til dig. Widgets kan f.eks. give vejrudsigter eller oplysninger om kommende begivenheder.
Ligesom på din gamle iPhone får du vist meddelelser i toppen af skærmen, som du kan stryge nedad for at læse. Men på din nye telefon kan du stryge dem til venstre eller højre for at afvise dem. Du kan også trække ned med to fingre i stedet for en, og du finder knapperne TIL/FRA til at skifte til og fra flytilstand, Wi-Fi og flere andre vigtige indstillinger.
Din Google-konto er nøglen til dit skylager i Google. Hvis du har migreret dine kontakter til din telefon, kan du få vist dem fra en hvilken som helst enhed eller computer ved at logge på Gmail. Din Google-konto leveres med apps som Kalender og Drev, der lader dig samarbejde effektivt med andre. Du får også apps, der lader dig spille – få adgang til dine fotos, videoer og din musik fra en hvilken som helst enhed, når du logger på med din Google-konto. Brug Play Musik til at uploade dit iTunes-bibliotek.