Tilføj en privat DNS-tjeneste

Privat DNS beskytter dig, når du søger på internettet og bruger apps på din telefon. Den:

  • Krypterer dine data over en sikker kanal
  • Forhindrer, at du bliver omdirigeret til falske websteder, der ser ægte ud
  • Forhindrer, at du modtager falsk kommunikation fra kilder, der ser ud til at være ægte (phishing)
  • Forhindrer andre i at stjæle dine oplysninger, når de sendes eller modtages (spionage)

Din telefon er som standard indstillet til Privat DNS > Automatisk. Så længe dit mobilselskab eller din internetudbyder tilbyder krypteret DNS, er du beskyttet. Tjek med mobilselskabet og internetudbyderen.

Private DNS-tjenester

Du skal kun ændre denne indstilling, hvis du bruger en gratis eller betalt DNS-tjeneste i stedet for at stole på dit mobilselskab eller din internetudbyder. Sådan tilføjer du tjenesten på din telefon:

  1. Gå til Indstillinger > Netværk og internet > Privat DNS.
  2. Vælg Hostname for privat DNS-udbyder.
  3. Tryk på Angiv hostname for DNS-udbyder.
  4. Indtast URL'en til din DNS-udbyder, og tryk på Gem.

Hvis du ikke længere vil bruge den private DNS-tjeneste:

  1. Gå til Indstillinger > Netværk og internet > Privat DNS.
  2. Vælg Automatisk.

    Vi anbefaler ikke at slå Privat DNS fra.