Vær forberedt på nødsituationer

Konfigurer SOS-nødbesked

I nødstilfælde kan du trykke hurtigt på afbryderknappen fem gange eller mere for at starte en hyletone og automatisk tilkalde redningsmandskab.

Foretag konfiguration

  1. Gå til Indstillinger > Sikkerhed og nødsituationer > Alarm-SOS.
  2. Slå Brug Alarm-SOS til .
  3. Juster indstillinger:

    • For at afspille en høj advarselslyd, når Alarm-SOS starter, skal du slå Afspil nedtællingsalarm til .
    • For at ændre det regionale standardnummer til nødstilfælde, der anvendes ved behov for hjælp, skal du trykke på Ring efter hjælp, indtaste nummeret og trykke på Gem.

      BemærkningIndtast ikke et nummer, der ikke er et nummer til nødstilfælde. Hvis du gør, skal din telefon låses op for at bruge Alarm-SOS, og dit opkald bliver muligvis ikke besvaret.

Send SOS-nødalarm

Tryk på afbryderknappen fem gange eller mere for at starte nedtællingsalarmen og tilkalde hjælp.

Deaktiver SOS-nødalarm

Gå til Indstillinger > Sikkerhed og nødsituationer > Alarm-SOS, og slå dernæst Brug Alarm-SOS fra .

Konfigurer oplysninger i nødsituationer

Du kan konfigurere oplysninger i nødsituationer til redningsmandskabet eller andre, som du kan se fra låseskærmen, f.eks. din nødkontakt og medicinske oplysninger (blodtype, allergier).

Tilføj dine oplysninger i nødsituation

  1. Gå til Indstillinger > Sikkerhed og nødsituationer.
  2. Tryk på Info til nødsituationer.
  3. Konfigurer dine oplysninger.
BemærkningAlle, der samler telefonen op, kan se dine oplysninger i nødsituationer uden at låse telefonen op.

Få vist dine oplysninger i nødsituation

Enhver, som har brug for at se dine oplysninger, bør:

  1. På låseskærmen:

    • Stryg op, og tryk på Nødopkald under tastaturet.
    • Eller tryk på afbryderknappen og hold den nede, og tryk dernæst på Nødopkald.
  2. Tryk på Info til nødsituationer to gange.

Tilføj beskeder til låseskærmen

Sådan tilføjer du dit navn eller en kort meddelelse til låseskærmen til den person, der finder telefonen:

  1. Gå til Indstillinger > Skærm > Låseskærm.
  2. Tryk på Tekst på låseskærm.
  3. Skriv den tekst, der skal vises, og tryk på Gem.
TipAngiv ikke dit mobilnummer som kontaktoplysninger på låseskærmen, medmindre du kan få adgang til din voicemail fra en anden enhed.

Send din position til nødtjenester

Ikke alle udbydere og alle lande understøtter denne funktion.

Hvis Android ELS (Emergency Location Service) fungerer i dit land og på din udbyders netværk, og hvis du ikke har slået ELS fra, når du ringer eller skriver en SMS til et nødopkaldsnummer, sender ELS din position til et autoriseret redningsmandskab for at hjælpe dem med at finde dig.

Hvis ELS er slået fra, kan din udbyder stadig sende telefonens placering under et nødopkald. Kontakt din udbyder for at få flere oplysninger.

Slå ELS til eller fra:

  1. Gå til Indstillinger > Placering > Placeringstjenester.
  2. Tryk på Placeringstjeneste i nødstilfælde.
  3. Slå den til eller fra .

For at få mere at vide om ELS skal du læse Googles hjælp.

Slå nødsituationsalarmer til/fra

Din telefon kan modtage gratis underretninger med oplysninger om offentlig sikkerhed, trusler mod liv og ejendom (som ekstremt vejr) og andre nødsituationer.

Når der udsendes en nødsituationsalarm, vises i statusbjælken. Tryk på underretningen for at læse alarmen.

Du kan slå de fleste alarmer til eller fra og justere indstillingerne for alarmunderretning. Alarmer på øverste myndighedsniveau kan ikke deaktiveres.

BemærkningEftersom alarmer har til formål at redde liv, skal du nøje overveje, om du vil slå dem fra.
  1. Gå til Indstillinger.
  2. Tryk på Sikkerhed og nødsituationer > Trådløse nødalarmer.
  3. Juster indstillingerne efter behov.