Termliste
- app
- Software, som du kan downloade af hensyn til udvidet funktionalitet, såsom spil, apps til e-mail, stregkodescannere m.v. Visse apps er allerede installeret på din telefon, og du kan downloade flere fra din telefons app-butik.
- Bluetooth™
- En kortrækkende trådløs teknologi, som du kan bruge til at forbinde en enhed til andre Bluetooth-kompatible enheder og tilbehør i nærheden, f.eks. headset, højttalere, printere m.v. Brug Bluetooth til at foretage håndfri opkald på et headset eller i din bil, lytte til musik på trådløse højttalere, benytte en trådløs mus eller et trådløst tastatur eller udskrive et dokument i et andet lokale.
- dataforbrug
- Den mængde data, din telefon uploader eller downloader over mobilnetværket i løbet af en vis periode. Afhængigt af din aftale med din udbyder opkræves der muligvis ekstra gebyrer, når dit dataforbrug overstiger aftalens månedlige begrænsninger.
- data
- Oplysninger, der sendes eller modtages på din telefon (ekskl. SMS/MMS). Du bruger muligvis data, når du opnår adgang til internettet, kontrollerer din e-mail, spiller spil, benytter apps m.v. Baggrundsopgaver såsom synkroniserings- eller placeringstjenester anvender muligvis også data. Dataforbrug afregnes på baggrund af afsendte og modtagne data (megabytes eller gigabytes) og debiteres pr. brugersession eller som en del af en datapakke.
- Flytilstand
- En tilstand, der giver adgang til en enheds ikke-trådløse funktioner (f.eks. musik, spil m.v.), mens dens trådløse funktioner, som ikke må benyttes under flyvninger, deaktiveres.
- genvej
- Et ikon, du kan tilføje til startskærmen, og som hurtigt lader dig åbne en app. Opret genveje til apps, du ofte benytter.
- GPS
- Global Positioning System. Et globalt, satellitbaseret system til bestemmelse af nøjagtige placeringer på Jorden.Når du aktiverer GPS, kan du få glæde af positionsbaserede apps som f.eks. Google Maps™ og VZ Navigator® til at se på kort, få rutebeskrivelser, høre trinvis navigation og meget andet.
- mobilnetværk
- Et netværk bestående af radiotårne. Du foretager opkald på din telefon ved brug af radiobølger, der sendes mellem telefonen og netværkstårnene. Du sender også data og får adgang til internettet på dette netværk. Udbydere anvender forskellige teknologier til at håndtere disse radiotransmissioner (GSM, CDMA, Edge, 3G, 4G, LTE, HSPA, iDEN).
- mobilt hotspot
- En enhed eller app, der lader dig dele din Verizon Wireless Mobile-bredbåndsdataforbindelse med flere forskellige enheder via Wi-Fi. Du kan forbinde flere forskellige enheder til dit hotspot, herunder bærbare pc'er, netbookcomputere, MP3-afspillere, kameraer, smartphones og bærbare spillesystemer. Antallet af enheder, der kan oprette forbindelse samtidigt, kan variere baseret på enheden og forbindelseshastigheden.
- NFC
- En trådløs teknologi, der overfører oplysninger mellem to kompatible enheder. Tryk enhederne sammen for at dele webadresser, kontaktoplysninger, apps, GPS-positioner og mere.
- Play Butik
- Googles butik, hvor du kan downloade apps, bøger, film og musik. Vælg blandt et udvalg bestående af gratis bøger eller apps, og køb fra et endnu større udvalg.
- SD-kort
- SD-kort (Secure Digital). Et lille, udtageligt kort med høj kapacitet, der bruges i små, bærbare enheder, såsom mobiltelefoner, tablets og digitalkameraer.
- SIM-kort
- SIM-kort (Subscriber Identity Module). Et kort, der sikkert gemmer oplysninger, som din udbyder bruger til at godkende din telefon på mobilnetværket.
- softwareopdatering
- En opdatering til din telefons operativsystem, og som typisk omfatter nye funktioner og udbedringer af problemer. Opdateringen downloades trådløst til din telefon uden yderligere omkostninger for dit vedkommende.
- statusbjælke
- Tynd bjælke øverst i skærmen, som viser klokkesættet, samt ikoner, der fortæller dig om status for telefonens batteri og netværksforbindelser. Apps viser ikoner i statusbjælken for at gøre dig opmærksom på begivenheder, som f.eks. nye beskeder.
- synkronisering
- Deling af de samme oplysninger på tværs af flere forskellige enheder og websteder. Kontakter, kalendere og e-mail synkroniseres igennem cloud-tjenester, således at du kan indtaste oplysninger på én enhed og få adgang til dem igennem en anden.
- underretning
- En alarm fra din telefon eller en app på din telefon. Din telefon viser ikoner på statuslinjen for at underrette dig om nye beskeder, kalenderbegivenheder og alarmer. Ikonerne kan også indikere løbende status som f.eks. forbindelse til et Wi-Fi-netværk.
- Visual Voice Mail
- En app, der viser dig en liste over dine talebeskeder og administrere dem uden at skulle ringe til et traditionelt telefonsvarersystem. Du kan lytte til, besvare, slette og arkivere dine beskeder. Du kan også ringe tilbage, tekste og tilføje nye kontaktpersoner.
- widget
- Et element, du kan tilføje til startskærmen, og som giver dig hurtig adgang til de mest almindelige opgaver. F.eks. kan widgets levere vejrudsigter, oplysninger om kommende kalenderbegivenheder samt muligheden for at slå Wi-Fi til eller fra eller justere skærmens lysstyrke. Der er forudinstalleret mange widgets på din telefon. Du kan downloade og installere flere fra Play Butik.
- Wi‑Fi
- En kortrækkende trådløs teknologi, der tilvejebringer en hurtig internetforbindelse til trådløse datatjenester. Mange steder findes der Wi-Fi-forbindelser, herunder i lufthavne, på hoteller, på restauranter og mere. Brug af en Wi-Fi-forbindelse i stedet for dit mobile netværk kan hjælpe dig med at reducere dit forbrug af mobildata. Vær opmærksom på, at ikke alle Wi-Fi-forbindelser er sikre. Du bør kun oprette forbindelse til de netværk, du stoler på, og som anvender én eller anden form for internetsikkerhed på dine enheder.
Visse funktioner, tjenester og programmer afhænger af netværket og fås muligvis ikke i alle områder.