Hvis dette er din første smartphone

Velkommen til smartphone-universet! Forbered dig på at blive imponeret over alle de måder, hvorpå du kan organisere og holde dig i forbindelse med de mennesker og ting, der betyder mest for dig. Se alle disse tip, så det bliver nemt at komme i gang.

Oplad den hver dag

Din nye telefon er en lille computer, der giver dig tonsvis af oplysninger og apps. Afhængigt af hvad du bruger, kan det være meget strømforbrugende. Regn med at oplade din telefon hver nat, så den er klar til næste dag.

Lær det grundlæggende

Din smartphone er trods alt en telefon til at foretage og besvare opkald. Men den har også et tastatur til at sende SMS/MMS og e-mails, og et kamera til at tage fotos og videoer.

Statusbjælken på startskærmen viser klokkeslættet og ikoner, der fortæller dig om telefonens batteri og netværksforbindelser.

Hente apps

Din smartphone fås med mange sjove og nyttige apps, men du kan virkelig udnytte den fuldt ud ved at installere apps, der passer til din livsstil. Gå til Play Butik for at udforske gratis apps og betalingsapps, der kan hjælpe dig med at være mere produktiv, organiseret, informeret, i kontakt med dine venner og underholdt.

Play Butik tilbyder også musik, film, tv-shows og bøger.

Beskyt din telefon

Du har telefonen med dig alle vegne, og der kan ske ulykker, eller telefonen forsvinder sporløst. Så sørg for at have sikkerheden i orden, og spar dig selv for mange problemer, hvis du og din telefon bliver væk fra hinanden.

Indstil en skærmlås. Det er den første forsvarslinje, der sikrer dine følsomme oplysninger. Foretrækker du numre, former, ord? Indstil en PIN-kode, et mønster eller en adgangskode, der skal benyttes for at låse telefonen op.

En skærmlås forhindrer dig ikke i omgående at besvare et opkald eller bruge kameraet.

Vis dine ejeroplysninger. På låseskærmen kan du diskret vise beskeden »venligst returnér til« plus dine kontaktoplysninger, så den person, der finder telefonen, kan returnere den til dig, hvis du skulle miste den.

Aktivere funktioner til mistede telefoner. Få ro i sindet, indstil dit Motorola-id nu. Så længe telefonen er tændt og har en data- eller Wi-Fi-forbindelse, kan du gå til www.motorola.com/support fra en stationær computer og:

  • Finde din telefon, låse den med en ny kode og slette dataene på den
  • Ring til din telefon med en ekstra høj ringelyd i nogle få minutter, mens du leder efter den
  • Indtaste en særlig besked, der vises på telefonen, såfremt nogen finder den

Brugertilpasning af telefonen

Når du ændrer baggrunden, er det sandsynligvis din første tilpasning, men fortsæt endelig. Sørg for at udforske dine Indstillinger for at indstille ringetoner, skrifttypestørrelser, præferencer for dataforbrug, tastaturpræferencer og meget mere. Det er en god måde at lære mange af telefonens funktioner på, samtidig med at du tilpasser den, så den passer til dine behov.

I de fleste apps kan du trykke på eller for at få adgang til app-specifikke indstillinger. Husk også at se, hvilke indstillinger der ligger der.

Administrere mobildata

Forstå dit dataforbrug. Hold øje med dit dataforbrug, og lær, hvordan du får mest muligt ud af det. Se, hvilke apps der bruger store mængder data, og tilpas indstillingerne for dem, hvis du vil. Du kan stoppe automatisk synkronisering via din mobildata-forbindelse fra hurtigindstillingerne ved at deaktivere dataforbindelsen.

Brug Wi-Fi til at spare på mobildataene. Når du opretter forbindelse til et Wi-Fi-netværk, synkroniseres dine data automatisk via denne forbindelse i stedet for mobildata-forbindelsen, hvilket sparer mobildata til, når du har brug for dem. Aktivér Wi-Fi-forbindelsen fra hurtigindstillingerne.

Nyttig viden

Fortæl din telefon, hvad den skal gøre. Brug telefonen uden at bruge hænderne, brug stemmekommandoer. Få telefonen til at vise dig vejen, lyt til dens talte rutevejledning, mens du kører – den tilpasser endda ruten, hvis du kommer på afveje. Bed telefonen om at konfigurere alarmer, finde oplysninger på nettet og foretage opkald. Dikter i stedet for at indtaste tekst. Og husk at bruge Moto-appens Støtte Kører-funktioner, som omfatter højtlæsning for indgående opkald og SMS-tekstbeskeder.

Gå aldrig glip af en fotomulighed. Åbn automatisk kameraet fra din låseskærm. Du skal bare dreje telefonen to gange. Eller tryk på , og træk den til venstre, eller stryg et vilkårligt sted fra højre på låseskærmen. Du kan automatisk lave en sikkerhedskopi af dine fotos og videoer med din Google-konto eller med andre apps til fotodeling, der er tilgængelige fra Play Butik.

Gemme dine ting. Gem pladsen på det interne lager til apps og midlertidig brug, så der er plads, når du har brug for det, ved at bruge et SD-kort til at gemme fotos, videoer og musik. Du kan åbne gemte elementer i associerede apps, f.eks. Galleri, for at se dine fotos og videoer. Det er let at flytte ting, der er gemt på telefonen, til en computer ved at bruge det USB-stik, der lå i pakken sammen med telefonen.

For endnu mere lagerplads samt mulighed for at få adgang til dine medier og filer fra en hvilken som helst internetforbundet enhed (telefon, computer, tablet) giver din nye telefon dig adgang til lagring i skyen. Din Google-konto giver dig gratis lagring i skyen på Drev, som har sin egen app, og som også er tilgængelig fra menuen i andre apps.

Når du ved, at du vil have dårlig forbindelse eller ingen forbindelse, tillader mange af dine apps, at du midlertidig får vist elementer fra skyen på din telefon. Du kan fjerne dem igen, når du er færdig for at frigøre telefonhukommelse.

Wi-Fi-hotspot. Du kan dele telefonens dataforbindelse som et Wi-Fi-hotspot eller lave direkte tethering mellem telefonen og en computer, så du får internetadgang. Hvis du har andre enheder, der skal bruge en internetforbindelse (f.eks. en bærbar, tablet eller en anden telefon), kan du bruge telefonen som et Wi-Fi-hotspot.

Nulstille telefonen. Skulle det usandsynlige ske, at din telefon ikke svarer, fryser, viser tom eller sort skærm eller ikke reagerer på afbryderknappen, kan du genstarte den med en tvungen nulstilling. Tryk og hold afbryderknappen nede i 7 - 10 sekunder. Telefonen genstarter automatisk.

Visse funktioner, tjenester og programmer afhænger af netværket og fås muligvis ikke i alle områder.